Japansk hylde 116 cm

Japansk hylde 116 cm

Normalpris 6.950,00 kr 0,00 kr Pris pr. stk. pr.
Inklusive moms.
Den lange udgave af den japanske hylde er forsynet med 6 små knager i smedejern, placeret på en stav mellem hyldeknægtene. Du kan vælge mellem 6 ell. 8 rummelige pladser til bøjlerne. Når bøjlerne hænger på tværs opnås en meget slank - og synes vi selv - elegant løsning, fx i korridorlejligheden, hvor for meget overtøj let kan virke brokket. Den viste model er 116 cm bred og 28 eller 32 cm dyb og fremstillet i eg, ask eller birk.

Det rigtige valg af træ og olie

De fleste, der køber møbler hos os, har naturligvis allerede indrettet sig med både farvevalg og træsorter. Det er derfor vigtigt, at vi kan vejlede vores kunder til at træffe det rigtige valg. På en messe kan man godt blive begejstret for en flot farve eller spillet i en bestemt træsort, men det skal også kunne passe derhjemme.

Husk at et trægulv altid udgør den første træsort. Undgå "træforvirring" ved at blande for mange konkurrerende træsorter.

Den hurtige genvej til god vejledning er ofte et foto eller to af rum og funktion hvor møblet skal stå.

Når vi vejleder vores kunder stiller vi altid tre spørgsmål:

  • Hvilke træsorter er der allerede i det rum, du vil placere dit nye møbel?
  • Hvilke farver er der i rummet allerede?
  • Skal møblet "skille sig ud" eller skal det "falde ind"?
  • Vi fremstiller møbler i alle danske træsorter, men primært i eg og ask. 

    Valg af olie og nuance

    Vi bruger olier til hele vores sortiment. Alle olier kommer fra Firmaet Skovgaard & Frydensberg. Vi anvender primært følgende olier:

    • Ibenholt (sort)
    • Grå
    • Brun
    • Natur
    • Hårdvoksolie

    Hårdvoksolien er velegnet til entre, bad og køkken. Produktet er en emulgeret væske af voks og olie, som giver en vandafvisende overflade. Endelig benytter vi en særlig fødevarevenlig olie til fx skærebræt o.lign.

    Husk dog altid, at træ er et levende materiale, som aldrig tåler at blive dækket til af et vådt håndklæde eller efterladt med rødvin en hel nat. Tør af med en varm opvredet fiberklud, og poler efter med et rent viskestykke.

    Ved køb af de større møbler kan du, hvis du bor langt væk fra vores værksted, rekvirere en tosidet farveprøve på den valgte træsort. Vi fremsender kun farveprøver, når du har afgivet din ordre.

    Ring venligst altid for personlig vejledning på (+45) 29 68 20 17.

    Engel & Løvgreen Trædesign.


    Del dette produkt