Vådt og tørt H40 D36 B86
Endnu en nyhed fra forsommeren 2022. Med en forespørgsel fra een af vores kunder udviklede vi med afsæt i vores egen kollektion denne tidløse løsning til de våde og de tørre håndklæder. Vi har valgt at tage hylden ind i kollektionen og præsenterer den første gang på messe i Hamborg i efteråret 2022. Den viste model er fremstillet af ask
Det rigtige valg af træ og olie
De fleste, der køber møbler hos os, har naturligvis allerede indrettet sig med både farvevalg og træsorter. Det er derfor vigtigt, at vi kan vejlede vores kunder til at træffe det rigtige valg. På en messe kan man godt blive begejstret for en flot farve eller spillet i en bestemt træsort, men det skal også kunne passe derhjemme.
Husk at et trægulv altid udgør den første træsort. Undgå "træforvirring" ved at blande for mange konkurrerende træsorter.
Den hurtige genvej til god vejledning er ofte et foto eller to af rum og funktion hvor møblet skal stå.
Når vi vejleder vores kunder stiller vi altid tre spørgsmål:
Vi fremstiller møbler i alle danske træsorter, men primært i eg og ask.
Valg af olie og nuance
Vi bruger olier til hele vores sortiment. Alle olier kommer fra Firmaet Skovgaard & Frydensberg. Vi anvender primært følgende olier:
- Ibenholt (sort)
- Grå
- Brun
- Natur
- Hårdvoksolie
Hårdvoksolien er velegnet til entre, bad og køkken. Produktet er en emulgeret væske af voks og olie, som giver en vandafvisende overflade. Endelig benytter vi en særlig fødevarevenlig olie til fx skærebræt o.lign.
Husk dog altid, at træ er et levende materiale, som aldrig tåler at blive dækket til af et vådt håndklæde eller efterladt med rødvin en hel nat. Tør af med en varm opvredet fiberklud, og poler efter med et rent viskestykke.
Ved køb af de større møbler kan du, hvis du bor langt væk fra vores værksted, rekvirere en tosidet farveprøve på den valgte træsort. Vi fremsender kun farveprøver, når du har afgivet din ordre.
Ring venligst altid for personlig vejledning på (+45) 29 68 20 17.
Engel & Løvgreen Trædesign.